Har du talt med dit pengeinstitut i dag?
Med en finanskrise, der er det værste, vi har set i mange år, er det mere vigtigt end nogensinde tidligere at have en god dialog med sit pengeinstitut-
Antallet af konkurser stiger kraftigt, og fra mange sider meldes der om vanskeligheder med at opnå eller opretholde finansiering - også til fornuftige og sunde projekter.
Der er ingen tvivl om, at mange pengeinstitutter har skærpet kravene til kundernes evne og vilje til at overholde deres forpligtelser, men det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan have eller få en fornuftig og konstruktiv dialog med sit pengeinstitut, hvis man ellers bærer sig professionelt ad.
Ved at arbejde sammen med StrategiBUTIKKEN får din virksomhed en rådgiver, der med mere end 33 års erfaring fra den finansielle sektor ved, hvordan pengeinstitutter tænker og handler i forhold til erhvervskunder.
Sammen kan vi arbejde på at sikre dokumentation for virksomhedens berettigelse på markedet. Vi kan skabe konsistens og struktur i virksomhedens dialog med pengeinstituttet og vise, at vi gennemfører de aktiviteter, vi sætter os for. Overholder vi på den måde det, vi aftaler med pengeinstituttet, øger vi sandsynligheden for, at virksomheden klarer sig gennem krisen.
